Forleden blev bl.a joller kontrolleret ude på vandet i det sønderjyske af politiet, der for ganske kort tid siden har fået nyt udstyr, så de også kan kontrollere på havet.
Politiet kunne konstatere, at flere ikke havde redningsveste med i jollerne – bl.a var der også en jolle med et barn hvor der ikke var redningsveste.
Det koster kr. 1.500 pr. manglende redningsvest.
En ny redningsvest koster omkring 1.000 kr.
Og selvom lovgivningen ikke foreskriver at man skal have redningsvesten på, men kun at den skal være i jollen, så er det erfaringsmæssigt en god idè at have vesten på fra start til slut på vandet.
Alle fartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medbringe redningsveste eller svømmeveste i korrekt størrelse til samtlige personer om bord, jf. dog stk. 3 og 4. Rednings- og svømmeveste skal være SOLAS- eller EU-typegodkendt, og overensstemmelsesmærkede med enten Ratmærke1) eller CE-mærke.