Efter at have brugt nylonline i efterhånden rigtig mange år, skulle der prøves noget nyt.
Man kommer rigtig langt ud med en 0,20 eller 0,25 mm nylonline. Ingen tvivl om det, og det er da også bare på et enkelt fiskehjul, der blevet skiftet til en flettet line på 0,15 mm.
Kaster bare godt – glider fint af spolen
Det første forsøg kan være lige så godt som alt andet.
Kr. 69,- for 150 meter 0,15 mm fletline fra tyske DAM. Passer vel de flestes pengepung. Et af de tilbud som Harald-Nyborg har i denne tid.
Udfodringen ved fletliner er mange. Fuglereder, knuder, line-ringe, der “springer” af spolen, og meget andet.
Efter de første tre ture – ingen bøvl overhovedet.
Man finder hurtigt ud af at der ikke skal spoles for meget line på spolen. 1-3 meter frikant. I øvrigt også dette grejproducenten anbefaler.
Farven, der blev valgt var grøn. Og her efter tre ture smitter den grønne farve stadig af på hænderne. Men ikke mere end, at en ganske almindelig håndvask fjerner farven.
Hvad angår fleksibilitet – eller stræk i linen, som vi kender det fra en nylonline, så går man forgæves når der drejer sig om denne flettede line fra DAM.
Den er hård, brutal og kontant.
Der er IKKE noget, der giver sig her.
Når det drejer sig om modhug er det helt OK.
Men linen kræver, at fisken er kroget godt.
Det opvejes en smule af gennemløberen, der hjælper til ved at fjerne “brækjernet” som den krogede fisk ellers ville have haft ved et blink, der der bundet direkte på linen.
Nu er det altid spændende at prøve noget nyt, og det jeg selv gik efter her, var, at jeg ville få en line med en langt højere brudstyrke end ved en nylonline, der ellers har været min favorit igennem rigtig mange år.
Vi får se om fordele opvejer ulemperne.
Og ja, der er ingen problemer med at skubbe den flettede line gennem et gennemløbsblink.
Den flettede line er lidt hård ved stangøjerne – derfor skal det lige testes. Men man kan godt høre lyden når man spinder line ind. Ikke at det er som sandpapir, men det er en påvirkning, der givetvis vil efterlade sig spor i stangringene.
Spørgsmålet er hvor meget skal der til?

Pixi-inline – gennemløberen, der bare fanger fisk
Den er nem at håndtere.
Lakken holder rigtig godt.
Farverne er perfekt til P&T-fiskeri hele året igennem.
Og den koster IKKE kassen – senest kr. 10,- for en 10 grams udgave.
Man får alle gennemløbsblinkenes fordele.
Pixi-inline er navnet.
Jeg er vild med 10 gram og 13 gram udgaverne.
Og den dybrøde er god på visse tidspunkter og den hvide med den røde ryg er gennemgående bare god hele tiden og tages villigt af ørrederne.
Den medleverede trekrog kunne godt være bedre – et kig i grejæsken og mon ikke der ligger en trekrog i den rigtige størrelse med lidt mere udadvendte krogspidser.
Men den medleverede trekrog har “bid” og er utrolig stærk. Så ingen alvorlig kritik her. Måske bare lige lidt finpolering.
Den er ikke til at tænke væk fra min grejæske mere.
