– Rul ikke for hurtigt ind – fisken skal kunne nå at hugge på!

Næste gang du er ude ved vandet, så prøv lige at holde øje med dit blink når du haler ind.

– Går det godt i vandet?

– Hvor meget skal der rulles ind på hjulet for at det “slår” bedst? Specielt ved gennemløbere, men også ved blink og woblere er det meget vigtigt.
– Ikke for hurtigt, kun lige så det bevæger sig mest forlokkende.
– Fisken skal jo også kunne nå at hugge!

Ved en spinner som eks. Vibrax str. 3 lærer man hurtigt at mærke hvordan den skal hales ind – selve skeen skal jo rotere for at spinneren lokker fisk til hug – haler man for langsomt ind så roterer skeen ikke, og så sender den ikke de vibrationer ud i vandet, der skal lokke fiskene til hug.

Husk at lave spin-stop

Når man fisker efter havørred (Torsken er fredet!) så kan man med fordel ind i mellem lige stoppe et splitsekund når man haler ind – det kaldes “spin-stop” – det kan ofte på ørreden til at hugge. Samme metode kan man i øvrigt også bruge når det gælder P&T-vande og sø-/mosefiskeri.