– Hvad kan man få for en ti`er? Normalt ikke ret meget hvad angår grej til lystfiskeren. For et par år siden kunne man købe grejsæt bestående af stang med hjul og snøre til omkring kr. 100,- De blev testet og sammenlignet med stang og hjul til 5.000 – 7.500 kr. – Og i et P&T-vand er det ikke prisen det kommer an på.
En fiskestang fra 240 – 300 cm med en kastevægt fra 5 til 25 gram, et fastspolehjul fyldt med 0,25 mm nylonline og et par blink, et glas PowerBait (Sunshine Yellow m/garlic/hvidløg), et par trekroge str. 10, en æske spilthagl, et Bombarda-flåd 25 gram (floating) og så er udstyret klar til mange spændende ture i P&T-vande eller for den sags skyld også andre steder. Og no-name kan være lige så godt som ABU Garcia, Daiwa, Shimano, DAM eller de andre gode mærkevarer.
Danmarks billigste
Tirsdag morgen ved sekstiden blev landets vel nok billigste gennemløber-blink testet i Mjøls Lystfiskeri. Gennemløberen (pangfarvet gul/rød) leveres med trekrog og plastperler – lige til at binde på linen (0,25 mm nylon – af den billige (1600 meter til kr. 39,-).
Gennemløberen (7 gram kr. 10,-) har en perfekt gang i vandet, og kan føres meget langsomt. Og der var fisk på krogen efter ganske kort tid.
Testen er naturligvis ikke retvisende, fordi der er masser af fisk i Mjøls Lystfiskeri SØ1 i denne tid, men alligevel!
@sydnytdk Danmarks billigste gennemløber-blink scorer fisk fra morgenstunden. Læs hele artiklen på www.karussen.dk – GRATIS nyheder og informationer til lystfiskerne…. #karussendk #gennemløber #erikegvadpetersen #putandtake #forellensee ♬ original sound – www.sydnyt.dk